Hvordan finder man de bedste aktier? En systematisk metode

Hvorfor "hot tips" og årstalslister sjældent virker

Hvert år dukker de samme lister op: "Årets bedste aktier", "5 aktier du skal eje nu". De er populære, fordi de lover et simpelt svar på et komplekst spørgsmål - men de har et strukturelt problem. En liste er et øjebliksbillede, taget på et bestemt tidspunkt, ud fra information der var kendt DA listen blev lavet. Markedsforhold, renter, sektor-rotation og enkeltselskabers udvikling ændrer sig løbende, og en liste opdaterer sig ikke af sig selv.

Dertil kommer et mere grundlæggende problem: et "hot tip" fortæller normalt kun om SELSKABET, ikke om TIDSPUNKTET. Selv et solidt selskab kan være en dårlig investering, hvis man køber det, lige før det går ind i en længere, svag periode - og et mindre kendt selskab kan udvikle sig fornuftigt, hvis timingen passer bedre. En liste over navne besvarer sjældent det spørgsmål.

Hvordan finder man aktier? Skift spørgsmålet fra "hvilken" til "hvordan"

Det mest robuste svar på "hvordan finder man aktier" er ikke en liste af navne - det er en METODE, der kan anvendes igen og igen, uanset hvilket år det er, eller hvilken sektor der lige nu er i medierne. En metode, der kan gentages systematisk, er værdifuld af en helt anden grund end et enkeltstående tip: den fungerer stadig, næste gang markedet ser anderledes ud end i dag.

Det betyder ikke, at én bestemt metode altid rammer rigtigt - det gør ingen metode. Det betyder, at man ved, HVORFOR en aktie blev udvalgt, og derfor også kan forholde sig systematisk til den, hvis billedet ændrer sig, i stedet for at sidde tilbage med et navn uden en begrundelse.

Selskab vs. tidspunkt: to forskellige beslutninger

Det er værd at adskille to spørgsmål, som ofte blandes sammen: "hvilket selskab er interessant?" og "er NU et fornuftigt tidspunkt at være investeret i det?". Det første spørgsmål handler om selskabets forretning, sektor og langsigtede position - typisk fundamental analyse. Det andet handler om, hvordan kursen og markedet opfører sig lige nu - typisk teknisk analyse.

En systematisk metode til at finde aktier forsøger sjældent at svare perfekt på begge dele samtidig. I stedet bruger mange en bred, kvantitativ screening til at indsnævre et stort univers af aktier til dem, hvor den aktuelle kursudvikling ser mest interessant ud lige nu - og lader så øvrig research eller opfølgning tage sig af resten.

Hvad kigger en systematisk screening efter?

En systematisk screening erstatter mavefornemmelse og enkeltstående tips med et sæt faste, målbare kriterier, der anvendes ens på tværs af et helt univers af aktier - ikke kun på de få, man tilfældigvis har hørt om. Fire faktorer går igen i de fleste kvantitative tilgange:

Trend

Er den underliggende kursretning opadgående over tid, målt objektivt frem for ud fra et enkelt kig på grafen? En aktie i en veletableret opadgående trend har historisk en anden adfærd end en aktie i en nedadgående eller sidelæns trend.

Momentum

Hvor kraftigt bevæger kursen sig lige nu, og er den bevægelse ved at tage til eller aftage i styrke? Momentum tilføjer et tidsperspektiv, som ren trend alene ikke fanger.

Relativ styrke på tværs af et univers

Hvordan klarer aktien sig sammenlignet med de ANDRE aktier i universet, ikke kun i absolutte tal? En aktie, der stiger 5 procent, mens de fleste andre falder, har en anden relativ styrke end en aktie, der stiger 5 procent i et marked, hvor alt stiger.

Likviditet

Handles aktien i tilstrækkeligt omfang til, at man reelt kan komme ind og ud af en position uden at kursen selv bliver forstyrret af ens egen handel? En screening, der ignorerer likviditet, kan pege på aktier, der ser interessante ud på papiret, men er upraktiske at handle i virkeligheden.

Hvilke aktier skal man købe? Disciplin betyder mere end det perfekte valg

Et af de mest almindelige misforståelser om at investere er, at succes primært handler om at finde DEN perfekte aktie. I praksis fylder disciplin efter købet mindst lige så meget som selve udvælgelsen: at have faste regler for, hvornår en position sælges igen, at følge dem konsekvent, og ikke lade én enkelt beslutning - god eller dårlig - ændre hele tilgangen.

Spørgsmålet "hvilke aktier skal man købe" har derfor sjældent ét rigtigt svar. Det mere brugbare spørgsmål er, om man har en metode, der konsekvent anvender de samme kriterier på hele universet af muligheder, og en plan for, hvad der sker EFTER købet.

Exit-planen er en del af udvælgelsen, ikke en eftertanke

En systematisk udvælgelse er ufuldstændig, hvis den stopper ved købet. Uden en på forhånd besluttet exit-plan - hvornår sælges positionen, hvis den udvikler sig imod én, og hvornår sikres en eventuel gevinst - risikerer selv et velbegrundet valg af aktie at ende dårligt, fordi selve HÅNDTERINGEN af positionen bagefter var overladt til tilfældigheder.

Med andre ord: en god udvælgelsesmetode besvarer kun halvdelen af spørgsmålet. Den anden halvdel - hvad der sker, efter man har købt - er mindst lige så afgørende for det samlede forløb.

Sådan bruger du en systematisk metode i praksis

AlphaScore-modellen bag Aktiesignaler.dk anvender netop denne type systematik: hele aktie-universet screenes løbende ud fra trend, momentum, relativ styrke, volatilitet og likviditet, og kombineres til én samlet score pr. aktie - beregnet ens for alle aktier i universet samtidig, ikke aktie for aktie isoleret. Modellen inkluderer desuden en fast exit-logik med stopniveauer, så udvælgelse og håndtering efter købet følger samme systematiske tilgang.

Aktierne i universet er grupperet i temaer og megatrends, hvis du hellere vil udforske et bredere felt end at starte med en enkelt aktie. Udforsk temaer og megatrends →

Vil du forstå hele metoden bag scoren, inklusive hvordan de fem faktorer vægtes og kombineres, kan du læse mere her. Sådan virker AlphaScore-modellen →